Det er uafviseligt, at den største on-line marketing faktor nu om dage er søgemaskinerne. Afhængigt af den givne undersøgelse, hvem der spørger samt, hvilke brugere og hjemmesider, der er i fokus, så får man forskellige tal. Men om det er 50% eller 90% af en velkørende sides besøgende, der kommer fra opslag i en søgemaskine, er ikke afgørende.
Det afgørende er, at man ikke ignorerer denne billige og direkte kanal til kunderne. Der er ingen garanti for at konkurrenterne vil overse betydningen af søgemaskineoptimering - og da slet ikke efterhånden som emnet opdages af webdesignere og marketingkonsulenter her i landet også. Søgemaskineoptimering er blevet en vigtigt faktor ved promovering af et website. Måske den vigtigste.
Brugerne kræver få, men relevante svar
Hvor tit har du ikke hørt nogen sige, »Jeg slog det op på Google, og der var 100.000 sider om emnet. Det var slet ikke til at finde hoved og hale i«.
Søgemaskinekonstruktørerne ved godt, at vi ikke gider at bladre gennem 100.000 svar. Faktisk giver vi op efter to-tre siders resultater. Og det kun hvis vi tilhører de ti procent rigtigt stædige. Finder vi noget på den første side, der har interesse, så kommer vi aldrig om på side to og tre (se artiklen »Hvorfor er målet Top Ti?«).
Derfor leverer søgemaskinerne den service at sorterer resultaterne efter relevans i forhold til søgeteksten, som brugeren har tastet ind. Det er en alt for stor opgave at overlade til mennesker. Vi taler om 4-6 mia dokumenter. Derfor bruges der software til at udregne, hvor relevante siderne er. Hver søgemaskine har sine egne hemmelige formler eller algoritmer. Jo dygtigere de er til at skaffe relevans, jo gladere bliver deres kunder, jo mere bliver de brugt og dermed tjener de penge.
Søgemaskineoptimering handler om at vise sig relevant
Det er indlysende, at det gælder om, at ens sider bliver betragtet som relevante af søgemaskinernes software,
så havner så højt på listen som muligt. Men hvordan sikrer man sig, det sker?
Her er det, man må præsentere sine sider på en sådan måde, så søgemaskinernes programlogik klart får det indtryk,
at siderne er temmelig meget relevante overfor et eller flere udvalgte søgeord - meget mere relevante
end konkurrenternes sider i hvert fald. Denne proces kaldes søgemaskineoptimering.
Et beslægtet fænomen kaldes søgemaskinemarkedsføring (beskrevet nærmere i artiklen »Hvad er søgemaskine markedsføring?«). Med denne sidste teknik benytter man en genvej og betaler sig til en høj placering eller anden øget synlighed direkte hos søgemaskinerne. Begge strategier er vigtige og udelukker ikke hinanden.
Den betalte form har størst betydning i tæt konkurrence, hvor fuldt optimerede sider fylder resultatlistens top. At starte med den almindelige søgemaskineoptimering er den bedste vej frem i de fleste tilfælde med mindre, man har meget travlt.
Søgemaskineoptimering er at fodre søgemaskinerne
- uden at proppe
Søgemaskine optimering handler om at præsentere sit indhold, så det får
for den maksimale relevans i søgemaskinerne uden at ofre brugervenligheden og uden at
komme på kant med søgemaskinerne. Søgemaskinernes holdning er,
at man ikke må overdrive sin optimering. Man skal blot helt ærligt og direkte fortælle
sine historier eller udbrede sin produktinformation, så skal relevansen nok blive bedømt.
Nu er det jo ikke bibliotekarer eller andre fagfolk, der sidder og vurderer relevansen ud fra subjektive kriterier. Bedømmelsen sker via computerprogrammer, der opererer efter strikte logiske regler. Det ligger i den menneskelige natur, at udforske sådanne regler og udnytte dem. Udnytter man dem groft, så er det misbrug - udnytter man dem ikke, er man naiv og mister sin chance.
Søgemaskinerne køre et våbenkapløb med de optimeringseksperter, der i deres øjne misbruger systemet. Bliver man taget i det, bortdømmes man i grove tilfælde i en periode på få uger til et helt år. Bad for business.
Ordentlig optimering handler derfor om at optimere tekst og struktur indenfor de tilladte rammer og eventuelt afdække områder i eksisterende løsninger, der uforvarende kan lede til straf fra søgemaskinernes side. Det handler om fornuftig markedsføring og ikke computerhacks.
De vigtigste komponenter i søgemaskineoptimeringen
Når en søgemaskine skal vurdere relevansen af en side overfor et givet søgeord, så
leder den efter forekomsten af det pågældende ord på siden, hvor hyppigt det anvendes,
hvor det anvendes henne på siden og i sammenhæng med andre ord osv.
Den analyserer også omgivelserne omkring siden. Med omgivelserne menes i den sammenhæng andre sider,
der henviser til den aktuelle side.
En side med mange indgående henvisninger eller links, antages at være meget relevant og vigtig. Hvis andre vigtige sider henviser til den, giver det ekstra point. Hele dette område omkring links er kompliceret, men meget vigtigt i forhold til den store søgemaskine Google, hvor den endelige placering på listen bestemmes af ens såkaldte linkpopularitet.
Dog er selve tekstindholdet på siden det vigtigste. Uden dette kommer man slet ikke med på listen i første runde. Her er det, at tekstforfatteren kommer ind, som en vigtig person. Teksten skal skrives, så den er optimal over for kunder/brugere, men også overfor søgemaskinernes algoritmer.
Traditionelt har man fokuseret på grafisk design og programmering på bureauerne og forsømt at byde på konkret velstruktureret indhold. Web er denne sære blanding af det overfladiske fjernsyn, den dybe bog og handling/interaktivitet, der ikke kendes fra andre medier. Ved søgemaskineoptimering skal alle tre komponenter design, programmering og tekstindhold være maksimalt til stede og spille sammen. Selve teksten udgør kernen set fra søgemaskinerne. Design og programmering kan både spænde ben for og optimere udregningen af en teksts relevans.
Om at vælge leverandør af søgemaskineoptimering og design
Mange sider er opbygget efter ældre designprincipper (frames, layout tables osv. ), der hæmmer
en god præsentation og relevansberegning i søgemaskinerne. Der findes sider, der har så meget
grafik eller animation og så lidt tekst, at deres relevans slet ikke kan regnes ud.
Andre sider bygger på databaseapplikationer, de såkaldte CMS'er, der ikke er konstrueret ordentligt, så de
kan tilgås af søgemaskiners programmer. Der er således nok at tage fat på.
De, der ser lyset først, kommer øverst i længst tid og får flere besøgende
i butikken.
Hvis du skal have lavet et helt nyt website eller redesignet det gamle, så brug pengene fornuftigt ved at vælge et bureau, der tager moderne konstruktionsprincipper alvorligt - herunder søgemaskineoptimering. Den dag i dag laves der sider af professionelle, der pænt sagt ikke er fagligt opdaterede. Spørg ind og vælg med omhu.
Er du tilfreds med dit nuværende site, men ønsker det skærpet hist og især - især med henblik på søgemaskineoptimering - så kan du hyre en konsulent til at orne dette. Desværre er det også en blandet forsamling, med mange seriøse folk og flere lykkeriddere. Tjek dem ud:
Ja, så ring til mig i stedet. Disse metoder er enten direkte skadelige, nytteløse eller ikke nok.
Bestil en basisrapport eller den store tur
Vælger du BEQ som optimeringspartner kan du købe en skræddersyet basisrapport der:
Med rapporten i hånden kan du få dit sædvanlige bureau eller dine egne medarbejdere til at foretage ændringerne.
Du kan også vælge efterfølgende at lade mig udføre hele re-designarbejdet eller simpelthen give mig hele opgaven fra starten.
Optimering er en dynamisk proces, så du må indstille dig på, at der skal følges op henad vejen. Dine konkurrenter begynder måske også at optimere eller søgemaskinerne ændrer deres algoritmer.
Sparring og rådgvining
Møder du skarp konkurrence eller behøver du en second opinion, kan yderligere rådgivning ydes.
Ring (20974735) eller skriv (info@beq-web.dk) og hør nærmere.
Ole klintebæk
Læs også artiklerne:
Søgemaskineoptimering - Hvad er det?
og
Hvorfor er målet for søgemaskineoptimeringen Top Ti?
ARTIKEL